Dette er en meget gammel opskrift som jeg fik af min mor for snart 50 år siden. Den er dog evig aktuelt og bages stadig med stor fornøjelse.
Ingredienser - passer til en bradepande på 25 x 35 cm:
- 250 g Hvedemel
- 50 g Smør
- 300 g Sukker
- 3 tsk Bagepulver
- 1 tsk Vanilisukker
- 200 ml Mælk
- 4 hele Æg
Ingredienser til fyld:
- 125 g Smør
- 250 g Brun Farin
- 50 ml Mælk
- 100 g Kokosmel
Sådan gør du:
- Pisk æg og sukker over kogende vandbad.
- Mel, bagepulver og vaniliesukker blandes i en skål.
- Smørret smeltes i en gryde og mælken blandes i.
- Det hele blandes i skålen med melet og røres til en flydende masse.
- Det hældes i en smurt bradepande og bages ved 200 grader (over/undervarme) i ca.20 minutter på midterste rille.
- Derpå tages kagen ud og fyldet kommes på og der bages atter i 5. minutter.
Tilberedning af fyld:
- Smørret smeltes i en gryde og mælken kommes i, hvorefter farinen kommes i og røres grundigt ud. Herefter tilsættes kokosmel.